Fokus på detalje og kvalitet

TL Maskinfabrik er et veletableret og dynamisk firma, der siden 1980 blandt andet har udviklet sig med speciale i rør-bukning.

Virksomheden beskæftiger sig hovedsaglig med underleverandørarbejde, hører hjemme i Hedensted og tæller i dag 10 medarbejdere.

Hos TL Maskinfabrik ser vi os selv som en innovativ og sparringsdygtig underleverandør. Vi laver udviklingsarbejde, fremstiller protoyper og laver totalløsninger, hvori svejsning, montage og overfladebehandling indgår.

Her ses et udpluk af færdige produkter, hvori TL Maskinfabriks røremner indgår:

Hos TL Maskinfabrik lægger vi vægt på godt håndværk, kvalitet og troværdighed. Dette, samt vores fleksibilitet og evne til at finde nye veje gør, at vi til stadighed er et firma i udvikling – hvor opgaverne bliver løst til tiden og altid som aftalt. På basis af vor mangeårige know-how inden for området, er vi i dag en af de førende leverandører indenfor rørbukning. Vi leverer rørkomponenter til stort set alle brancher, heriblandt; møbel- og fødevareindustrien. Landbrug, transport-  og rehabindustrien. Kemi- og vindemølle-industrien samt sport og fritid.

Kvalitet, sikkerhed og miljø

Hos TL Maskinfabrik arbejder vi målrettet med kvalitet og miljø på alle niveauer. Vi lægger vægt på præcision – både i fremstilling og ved levering.

I årenes løb har vi opbygget en unik stab af dygtige medarbejdere med speciale i rørkonstruktioner – præfabrikation, montage og smedearbejde – det er deres kompetencer, et konstant fokus på udvikling og optimering, der er med til at opretholde et konstant højt kvalitetsniveau.